top of page
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
SPORTSTERAPEUTISKE TEKNIKKER

Sportsterapi er en behandlingsform, der benytter forskellige teknikker, såsom:

  • Fysiurgisk Sportmassage

  • Triggerpunktterapi

  • Sportsakupunktur

  • Kinesiotaping

  • PNF-udstræk

I praksis vil selve behandlingen være en kombination af de forskellige teknikker, hvor nogle vil fylde mere end andre alt afhængig af, hvad formålet med behandlingen er.

Nedenfor gennemgås kort de behandlinger som indgår i sportsterapien.

FYSIURGISK SPORTSMASSAGE
TRIGGERPUNKTTERAPI
Fysiurgisk Sportsmassage
Triggerpunktterapi

Triggerpunktterapi benyttes til at behandle myofascielle smerter. Vi oplever ALLE sådanne smerter engang imellem og de er nok den hyppigste årsag til stivhed og smerter i muskler og led. Et triggerpunkt dannes ved direkte skade på eller fysisk overbelastning af musklerne. Derved kan muskelfibrene trække sig sammen og låse sig fast i en forkortet position. Dette kan give:

  • formindsket mobilitet i muskler og led

  • vedvarende smerter og/eller ekstrem ømhed/stor smerte ved tryk på selve triggerpunktet

  • eventuelle reflekssmerter, hvor smerten optræder et andet sted i kroppen end der hvor det udløsende triggerpunkt er.   

Behandlingen består i at der udføres et tryk direkte i det ømme punkt - trykket holdes mellem 10-20 sekunder. Dette kan være ganske ubehageligt og smertefuldt, men er meget effektivt i forhold til at få musklerne til at slappe af og samtidig bevirker behandlingen, at der bl.a. frigives smertelindrende hormoner.

Triggerpunktterapien vil stort set aldrig være eneste behandlingsform, men som regel indgå i en kombinationsbehandling med fysiurgisk massage og akupunktur. 

Den fysiurgiske sportsmassage er en manuel påvirkning og bearbejdning af bevægeapparatets muskler og bindevæv. Gennem behandlingen opnås:

  • en mere naturlig muskeltonus

  • bedre blodcirkulation, hvorved udskillelse af affaldsstoffer og tilførsel af frisk ilt og næringsstoffer forbedres 

  • hurtigere restitution og forebyggelse af skader

  • forøget smidighed i de bløde væv (muskler, sener, ledbånd og muskelhinder)

  • smertelindring 

  • et afslappet nervesystem

  • generelt større velvære

  • forebyggelse af stres  

SPORTSAKUPUNKTUR
Sportsakupunktur

Sportsakupunkturen tager udgangspunkt i teorien og viden om triggerpunkter. Når et triggerpunkt er aktivt - altså er smertefuldt ved tryk kan der med fordel sættes en nål i punktet. For at opnå den bedste effekt skal nålen sidde ca. 20-25 min.

 

Imens arbejdes der andre steder på kroppen.  

Akupunkturen får musklerne til at slappe af og bevirker, at kroppen frigiver bl.a. kortisol, dopamin og endorfiner der virker anti-inflamatorisk, smertelindrene og modvirker stres. 

 

Som ved de andre behandlinger gælder, at sportsakupunkturen meget sjældent vil være den eneste behandling. Den vil oftest indgå i en kombination med de øvrige teknikker.

PNF-UDSTRÆK
PNF-Udstræk

Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering. 

Dette er en metode til at strække ud i kroppens muskler, sener og led. 

Udstrækning er vigtig for, at en bevare en naturlig og funktionel bevægelighed.
For meget aktive mennesker er det et effektivt redskab til at forebygge skader og forbedre ROM (range of movement).

Helt praktisk udføres PNF ved, at jeg strækker musklen let, hvorefter musklen spændes isometrisk (altså uden bevægelse). Dette holdes i ca. 10 sekunder, hvorefter musklen afslappes og jeg strækker musklen igen i ca. 20-30 sekunder. Dette gentages 3-4 gange. De fleste vil hurtigt opleve, at strækket af musklen bliver længere og dybere. 

© by Momentum Sportsterapi - Copenhagen - Denmark

bottom of page